Har du eksperimenteret en smule med søgemaskineoptimering (SEO), ved du sandsynligvis også, at dine placeringer i Googles søgeresultater i høj grad påvirkes af antallet af links, der peger mod din hjemmeside. Det er derfor vigtigt at have en strategi for, hvordan du skaffer links – også kaldet linkbuilding. Der findes primært to kategorier af links; earned og acquired links. I denne artikel tager vi et kig på forskellene og forklarer, hvorfor begge typer er vigtige, hvis du ønsker størst mulig eksponering på side 1.

Acquired links

Linkbuilding anses af mange som den vanskeligste disciplin inden for søgemaskineoptimering, hvilket skyldes det arbejde, der ligger i forbindelse med at finde potentielle sider og udfærdige relevant indhold. Ikke desto mindre er acquired links som udgangspunkt nemmere at opnå, idet disse links omfatter alt fra linkkataloger og sponsorater til gæsteindlæg og forumkommentarer. Disse links kan således kategoriseres som værende lavthængende frugter, der er relativt ubesværlige at få adgang til. Denne fordel skal dog ses i relation til dine konkurrenter – hvis du har nemt ved at få et link fra hjemmeside X, har din konkurrent det sandsynligvis også.

Earned links

Er du kreativ med et tastatur, og har du ingen problemer med at skabe indhold, der engagerer eller skaber debat? I så fald bør du overveje at fokusere på earned links i forbindelse med din linkbuildingstrategi. Denne type links er kendetegnet ved at bygge på knivskarpt og relevant indhold, som helt naturligt deles og linkes til som et resultat af interesse. Earned links kræver en del mere benarbejde end acquired links, men til gengæld er resultatet også typisk mere langsigtet og langtidsholdbart – nye links vil løbende dukke op, og du får potentielt en masse relevant referral trafik til din hjemmeside.

Såfremt du ønsker en naturlig og varieret linkprofil, bør du kombinere begge ovenstående linktyper. På denne måde sikrer du, at din hjemmeside ser naturlig ud i Googles øjne, og at dine opnåede resultater ikke bliver ”visket” ud, så snart Google ændrer sin algoritme. Planlægger du at være i branchen i mange år endnu, gør du således klogest i at sikre en passende linkvariation.