Har du startet en virksomhed og glemt at reklamebeskytte den, har de første par telefonsælgere sikkert allerede haft fat i dig med tilbuddet om en hjemmeside.
Det nyeste er, du har mulighed for at ”lease” din hjemmeside, som du normalt ville gøre det med en bil.
At få lavet en hjemmeside hos en professionel koster fra cirka kr. 5.000, hvis der er tale om en almindelig hjemmeside med information om dig og dit firma, og derintet behov for specielle funktioner er. Herefter stiger den hurtigt.
Men hvis du alligevel bare skal skrive information om din virksomhed og dine ydelser, så kan det gøres meget billigere. Vi guider dig til en billig firmahjemmeside her:
Domæne og hosting
Som det første har du brug for et domæne og et webhotel. Domænet koster dig 45 kroner om året i domæneafgift. Herudover betaler du cirka 200 kroner om året for et webhotel. Prisen afhænger her især af hvilken udbyder, du vælger.
Du bør vælge et dansk firma til at hoste din hjemmeside. Det skaber en bedre og hurtigere oplevelse for dine besøgende, hvis computere står tættere på serveren, og afhængigt af hvilken type information du behandler, kan der være lovkrav om at opbevare data på dansk jord.
Når du har dit webhotel og dit domæne, bør du installere det gratis Content Management System – indholdsstyringssystem, ofte forkortet CMS – WordPress:
WordPress
WordPress er verdens mest udbredte CMS.
Det er gratis at installere, og der findes mange tusinde gratis temaer og plugins – skabeloner og ekstra funktionaliteter – du kan installere. Hvis du søger noget specielt, har du også mulighed for at købe WordPress-temaer og plugins.
De fleste danske webhoteller kommer med en såkaldt ”1 click installer”, der nemt lader dig installere WordPress på dit domæne.
Under WordPress har du mulighed for at oprette ”Sider”. Dette er indholdssider med statisk indhold, der egner sig godt til information om eksempelvis priser, åbningstider, kontaktinformation og en beskrivelse af de ydelser, din virksomhed tilbyder.
Under Udseende -> Menuer i WordPress har du mulighed for at indstille den øverste menu, der bliver vist på din side.
Du kan- afhængigt af hvilket tema, du har installeret – også ofte tilføje ”widgets” i din sidebar og i footeren under ”Udseende – Widgets”.
Efter et par timers arbejde bør du allerede være tilpas ferm i WordPress til, du kan oprette sider, tilføje dem til menuen og i det hele taget indrette din firmahjemmeside, som du ønsker det.
Har du brug for hjælp, arbejder jeg også med WordPress – læs mere om WordPress her.
Facebook & Fora til hjælp
En af de store fordele ved WordPress er det store community, der står bag systemet.
Når du støder ind i problemer, så er der sandsynligvis allerede 10 i samme situation, der har løst problemet og skrevet om det på et forum.
Du kan også selv spørge og få hjælp steder som Amino (iværksætterforum), Stackoverflow (programmeringsforum) og Facebook-grupper for WordPress-brugere og andre iværksættere.
WordPress’ styrke viser sig her overfor systemer som Joomla og Drupal, hvor langt færre har mulighed for at hjælpe dig videre – og du derfor risikerer enten at sidde helt fast eller bruge mange penge på en professionel udvikler.
Du kan læse meget mere om webhosting og webhoteller på https://findwebhotel.nu/